​Termografering udføres for private, landbrug og industri

​Hos Elektrikeren Nord A/S er vi eksperter i termografering – den bedste metode til at lokalisere defekte komponenter, løse forbindelser, manglende isoleringer, fugtskader, kuldebroer, lækager og generelt unormale tilstande i elektriske installationer uden at skulle gennemføre omfattende og destruktive undersøgelser.

Vi løser opgaver for landbrugskunder og industrikunder i blandt andet Vrå, Hjørring, Vendsyssel og det øvrige Nordjylland. Vi holder vi os opdateret på de nyeste teknikker, så vi altid kan tilbyde vores kunder den billigste og mest effektive løsning.

Hvad er termografering?

Termografering er målinger af overfladetemperaturer, som udføres med et infrarødt kamera. Alle genstande udsender varmestråler, såkaldt infrarød stråling, og med vores infrarøde kamera kan vi opfange disse varmestråler med 0,1 CO nøjagtighed og omsætte dem til et digitalt billede. Ud fra det billede kan vi lokalisere dårlige isoleringer og unormale varmeudviklinger som for eksempel varmetab.

Hos Elektrikeren Nord A/S dokumenterer vi de eventuelle termiske uregelmæssigheder med en rapport, som indeholder et termogram, et foto af fejlen samt de målte belastninger og temperaturer. Derudover bedømmer vi, hvor alvorlige fejlene er, så de kan udbedres i en prioriteret rækkefølge.

Vores termograferinger udføres af en uddannet elektriker med mange års erfaring, og vi kan derfor tilbyde at udbedre eventuelle fejl på stedet – med det samme.

Spar penge med termografering af dine installationer

En termografering af din bolig eller dine elektriske installationer kan spare dig for mange penge i sidste ende, og det er et vigtigt redskab i forbindelse med energioptimering.

Med en termografering af din bolig kan du sikre dig, at isoleringen er i orden og på den måde opnå en energibesparelse ved at spare penge på din varmeregning. Vi udfører el-termografering på alle typer huse – nye og ældre helårshuse, sommerhuse og lejligheder, og vi kan også udføre termografering af el-tavler.

Øg sikkerheden med vores nyeste digitale teknik

Med en termografering af andre elektriske installationer og maskiner kan du forebygge og undgå overbelastninger og defekte komponenter, som i værste tilfælde kan medføre brand, kortslutninger, omfattende ødelæggelser og kostbare produktionsstop.

Hos Elektrikeren Nord A/S anvender vi den absolut nyeste digitale teknik til vores termografiske undersøgelser, som meget præcist angiver hvor der er behov for udbedringer. På den måde sparer du penge på reparationer og vedligeholdelse, og du får mulighed for at planlægge reparationer, samtidig med at du øger driftssikkerheden og forlænger levetiden på dine installationer.

Med en termografering af din bolig kan du sikre dig, at isoleringen er i orden og på den måde opnå en energibesparelse ved at spare penge på din varmeregning. Vi udfører el-termografering på alle typer huse – nye og ældre helårshuse, sommerhuse og lejligheder, og vi kan også udføre termografering af el-tavler.

Vigtige forhold omkring termografiske undersøgelser

  • Termograferingen skal udføres, mens anlægget er under drift, da der ellers ikke vil være nogen varmeudvikling.
  • En brugbar termografering kræver en temperaturforskel på minimum 12 grader mellem temperaturen inde i huset og udenfor. Det vil sige, at vi kan udføre termografering fra november til april – medmindre du har mulighed for at manipulere en sådan temperaturforskel på andre tidspunkter. Jo større temperaturforskel der kan etableres, jo lettere er det at lokalisere eventuelle utætheder. Termograferingen skal desuden udføres i overskyet og relativt vindstille vejr, da solens stråler og blæst kan påvirke varmetransporten og dermed målingen.
  • Selve termograferingen og den efterfølgende databehandling udføres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen og DTI’s anbefalinger.
  • Mange forsikringsselskaber anbefaler en årlig termografering og udløser dermed en årlig rabat på policen.
  • Ved huskøb og salg udgør en termograferingsrapport et supplement til ejendomsmæglerens tilstandsrapport og energimærke. På den måde er termograferingen med til at sikre, at der ikke er skjulte fejl og forhold ved boligen.

Kontakt os og indhent et uforpligtende tilbud eller hør mere

Kontakt os allerede i dag på telefon 98 98 10 52, e-mail info@elektrikerenas.dk eller via nedenstående kontaktformular for yderligere information eller et uforpligtende tilbud.​

Bliv kontaktet hurtigt

Vi vender tilbage indenfor 2 arbejdsdage.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​​Kan du ikke lide kontaktformularer?​

Du er meget velkommen til at kontakte os på telefon 98 98 10 52 eller sende os en e-mail til info@elektrikerenas.dk for et gratis og uforpligtende tilbud.