Biomega
Komplette elinstallationer til moderne fødevareproduktion
Hos Biomega i Hirtshals har Elektrikeren Nord været en fast samarbejdspartner på etablering og vedligeholdelse af virksomhedens produktionsanlæg.
Biomega producerer protein, olie og kosttilskud baseret på fiskeafskæringer, som anvendes i produkter til både mennesker og dyr.
Opgaven hos Biomega har omfattet projektering og udførelse af en bred vifte af eltekniske installationer, hvor driftssikkerhed, kvalitet og dokumentation er afgørende i et moderne produktionsmiljø.
Vi har stået for både installationer til produktionen og de omkringliggende tekniske løsninger, så anlægget fungerer som en samlet og fremtidssikret løsning. Samtidig bidrager vi løbende med service og vedligeholdelse, så produktionen kan køre stabilt og effektivt.
Det langvarige samarbejde med Biomega er et godt eksempel på, hvordan vi skaber værdi gennem stærke tekniske løsninger, tæt dialog og høj faglighed.