Kontor og bolig

Uanset om du skal bygge nyt, bygge til eller bygge om, så er det vigtigt at vælge de rigtige og mest praktiske løsninger til dit hjem eller kontor.

Hos Elektrikeren Nord ved vi alt om vedvarende energiløsninger, varmepumper, intelligent styring, sikring, belysning, klimastyring og meget mere. Og vi kan derfor hjælpe dig til at finde den helt rigtige løsning til dig og din familie. Vi er leveringsdygtige i alt fra IHC (Intelligent House Control) og centrale støvsugeranlæg til belysning og hvidevarer – og vi har en bred erfaring, som kan komme dig til gode, når du står over for vigtige beslutninger omkring dit husbyggeri. Vores erfarne medarbejdere står klar med alt fra idé til gennemførelse, og vi er altid klar på at tænke i nye og smartere baner, så vi sammen kan gøre dine elinstallationer sjovere, nemmere og kønnere.  

 

Intelligente elinstallationer

Med IHC fra Elektrikeren Nord kan du få styr på dine elinstallationer.
Betegnelsen IHC dækker over systemerne IHC Control og IHC Net, som giver dig mulighed for at styre dine elinstallationer og bruge dit kommunikationsnetværk på en fleksibel måde. Det handler om at skabe fleksible og individualiserede løsninger, der passer til den moderne families behov.

IHC kan tilpasses dine specifikke behov, og systemet kan løbende udbygges og justeres i takt med, at dine behov ændrer sig.

IHC Net giver dig den ultimative frihed, når du nybygger eller renoverer. For hvor vægudtag til pc, telefon, tv osv. tidligere var forskellige, så er de i IHC Net-systemet universelle – så de kan anvendes til lige det formål, du ønsker.

Med IHC Control får du komfort og sikkerhed i boligen. Denne installation kan programmeres til at styre belysning, varme, ventilation og el-apparater efter dine behov, og den har indbygget mange funktioner til sikring af personer og bygninger – såsom alarmering ved røg- og gasudslip, vandlækage og indbrud. Med dette system kan du både spare på energien og gøre hverdagen lidt nemmere. 

Centralstøvsugere

Med en centralstøvsuger fra Elektrikeren Nord opnår du masser af fordele, når det kommer til rengøring af dit hjem. Du minimerer støj og belastning af din ryg og krop, du gør din rengøring mere effektiv, og du opnår et bedre indeklima.

En centralstøvsuger er en enhed, hvor selve støvsugeren står fast monteret på loftet, i baggangen, i garagen eller lignende, og en slange med en 9-meters rækkevidde tilsluttes en suge-kontakt forskellige steder i huset. På den måde undgår du at slæbe rundt på den tunge maskine, når du skal gøre rent. Løsningen kan kombineres med fejebakker i fodpanelerne, så krummer og nullermænd fejes ind i fejebakken og suges væk.

Samtidig forbedrer en centralstøvsuger dit indeklima betydeligt, da udblæsningsluften med støv, mikropartikler, pollen og dårligt filtreret luft sendes ud i det fri, i stedet for at cirkulere i lokalet som ved brug af traditionelle støvsugere. Dette er især en fordel for allergikere.

Hos Elektrikeren Nord er vi eksperter i centralstøvsugere, og vi kan installere dem i alle boliger – nye som gamle. Det er meget lettere end du tror!

Hvidevarer

Hos Elektrikeren Nord har vi stor erfaring med levering og servicering af hvidevarer – og vi kan både hjælpe, når der skal anskaffes nye hvidevarer eller repareres på de gamle.
Vi samarbejder med markedets største hvidevareleverandør, og vi kan derfor altid tilbyde netop de hvidevarer, som matcher dine behov og ønsker til kvalitet, pris, levetid og design.

 

Belysning

Vi hjælper dig med at vælge den rette belysning og det rigtige lysniveau til din bolig eller dit kontor. Lamper skal både give den ønskede effekt og belysning – men de skal også være smukke at se på, og her kan vi rådgive dig omkring den rette dekorative belysning til din bolig.
Vi er også eksperter i indbygget belysning, som er et populært valg til store lokaler og kontorlandskaber, da man på den måde undgår, at armaturerne hænger i vejen og samler støv. Og så giver det en behagelig, diskret belysning som egner sig godt til arbejdsområder. Den samme behagelig belysning kan vi hjælpe dig med at opnå med indirekte belysning eller lysdæmpere, som gør det muligt at regulere lysstyrken efter behov.

Brug for vejledning?

Har du spørgsmål til en ydelse, så kan vi ringe dig op hurtigst muligt.